7. januar 2025, kl. 10:16
DI's medlemmer er inviteret til et arrangement i Industriens Hus den 27. januar, hvor temaet er messesucces, og hvor deltagerne klokken 9 til 13 vil blive guidet igennem faserne før, under og efter messen, med konkrete tips og indsigt fra forskellige aktører i messens værdikæde.
Alle DI's medlemmer er inviteret til arrangementet; "Succes med messer: Fra plan til resultat", lyder det i invitationen fra Faust Dyrbye, Scanex og DI Handel, som glæder sig til at stille skarpt på mulighederne for at styrke messedeltagelser i ind- og udland den 27. januar klokken 9 til 13, når arrangementet finder sted i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Ud over virksomhedernes ledelse, så er målgruppen naturligt særligt marketingansvarlige og salgsansvarlige, og deltagelsen er gratis, men kræver tilmelding af hensyn til det praktiske arrangement.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Blandt oplægsholderne er indehaver Jakob Dyrbye, Faust Dyrbye, som efter velkomst vil fortælle hvordan man kan planlægge en værdifuld og målbar messedeltagelse, ligesom han er en del af det afsluttende panel, efter de to separate Breakout-sessioner, som samler op på dagsordenen inden der afsluttes med netværk og sandwiches.
De øvrige oplægsholdere er Strategic Business Developer Cecilie Kjølhede, Twoday, salgschef Peter Sunesen, Scanex og DI-fagleder Søren Falck, mens arrangementet ledes af branchedirektør Jakob Kjeldsen, DI Handel.