5. februar 2025, kl. 09:54
Verden er forandret, og derfor er det nødvendigt at investere mere i forsvar og sikkerhed. For at finansiere det skal Danmark øge reformtempoet, effektivisere det offentlige med 1 procent om året, styrke erhvervslivet og få flere i arbejde, lyder det nu fra DI's administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, som samtidig afviser en krigsskat.
Verden, som man kender den, er forandret. Der er krig i Europa, og verden er mere turbulent end længe. Politisk uro og geopolitiske spændinger sætter dagsordenen, og derfor kan man heller ikke i Danmark tage sikkerheden for givet, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, DI:
"Vi har været vant til, at andre tog et stort ansvar for vores sikkerhed, men nu er det helt nødvendigt, at vi gør mere selv. Derfor er der grund til at styrke forsvaret, og det bakker vi helt op om i erhvervslivet. Men det kommer også med en regning. En stor regning," siger Lars Sandahl Sørensen, og fortsætter:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
"Det er sandhedens time for de ansvarlige politikere. Vi har en stærk økonomi og et godt velfærdssamfund, men vi kan ikke længere forvente, at vi kan få alting og have råd til det hele. Det koster noget at være tryg, og det kræver meget skarpe prioriteringer. Derfor er det nødvendigt at fortsætte reformkursen. Det er det, der sikrer vores samfund og vores fremtid, og nu er kravet til ambitioner og hastighed af reformerne blot blevet endnu højere".
For løsningen er ikke en krigsskat, understreger Lars Sandahl Sørensen:
"Vi siger nej til en krigsskat. Det vil give mindre aktivitet i vores samfund, mindre udvikling, mindre vækst og færre arbejdspladser, og det bliver meget hurtigt en negativ spiral".
Med de nuværende meldinger fra statsministeren vil forsvarsudgifterne stige til mindst 3,5 procent af BNP. Den ekstra 1,5 procent vil koste 45 milliarder kroner ekstra.
"For at dække den regning vil det offentlige skulle effektivisere med op mod en procent om året de næste 10 år. I det private effektiviserer vi typisk med mellem tre og fem procent om året og endda mere i krisetider, så en procent i det offentlige bør være muligt," siger Lars Sandahl Sørensen.
Et effektiviseringskrav på en procent om året i ti år vil ifølge DI’s beregninger kunne tilvejebringe mere end 65 milliarder i 2035.
DI’s topchef peger på, at særligt den offentlige administration og bureaukratiet er vokset markant de senere år:
"Lige meget om du er børnehaveleder eller hospitalsleder er det blevet meget kompliceret og meget regeltungt, så det er blevet en hel jungle. Vi er nødt til at indrette os enklere og smartere og bruge de digitale muligheder langt mere, så den offentlige sektor kan blive mere effektiv", fastslår Lars Sandahl Sørensen.
