Teknovation Logo






 

Instrument designet til overfladetests

  • Med Taber Linear Abraser kan man evaluere både konturformede og flade overflader på færdige produkter af forskellig størrelse.

15. april 2025, kl. 10:46 

Strenometer ApS tilbyder nu Taber Linear Abraser, der er et instrument, som er designet til overfladetests.


Taber Linear Abraser model 5770 hedder et testinstrument, som er designet til at evaluere både konturformede og flade overflader på færdige produkter af forskellig størrelse, oplyser Strenometer, der anbefaler testløsningen til at sikre materialers modstand mod slid, ridser, skrabning, gnidning og andre fysiske belastninger.

Løsningen er udstyret med en splineaksel, der er fastgjort til en bevægelig arm så der skabes et "fritsvævende" system, der muliggør en lodret bevægelse. Testtilbehøret der er placeret i bunden af splineakslen, og en vægtstøtte som er monteret i toppen, gør det muligt at påføre forskellige belastninger. Den vandrette arm bevæger sig frem og tilbage i en vertikal lineær bevægelse mens testtilbehøret følger prøvens konturer.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det giver mulighed for at vælge parametre, som eksempelvis hastighed, slaglængde og belastning hvilket sikrer præcise og pålidelige testresultater, fremhæver Strenometer.

Instrumentets alsidighed skyldes udvalget af testtilbehør og hjælpevægte til test af slidstyrke, slibeægthed, gnideægthed, ridser og skrabning med mere. Der kan udføres både tørre og våde tests.

Det er desuden muligt at udføre slidtest med standardiserede Taber-slibemidler. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik