24. april 2025, kl. 12:22
Arrangøren af de løbende Scandinavian Coatings-messer, som senest blev afholdt i Forum, København, tilbage i marts, repræsenterer også den internationale overflademesse PaintExpo i Sverige og Danmark. PaintExpo 2026 holdes 14. til 17. april næste år i tyske Karlsruhe.
I forlængelse af marts måneds Scandinavian Coating 2025 har Nice Events indledt planlægningen af PaintExpo 2026-indsatsen, forud for den internationale overflademesse, der holdes 14. til 17. april næste år i Karlsruhe.
PaintExpo finder sted hvert andet år i Karlsruhe, og spænder over hele rækken af internationale produkter og services inden for industriel overfladebehandling. Senest tiltrak messen 430 virksomheder fra 25 lande, der udstillede på cirka 31.500 kvadratmeter i 2024, hvor cirka 10.400 besøgende fra 76 lande var forbi. Næsten halvdelen af alle udstillere, og mere end hver tredje besøgende kom fra udlandet.
"Da messen blev arrangeret i 2024, kom der 11 udstillere fra Sverige og Danmark," fortæller direktør Björn Delin, Nice Events, som koordinerer PaintExpo-repræsentationen i Sverige og Danmark.
"Vi håber selvfølgelig, at vi vil kunne tiltrække endnu flere udstillere fra Sverige og Danmark end i 2026. PaintExpo er en verdensførende messe i denne branche og en fantastisk mulighed for at møde nye og gamle internationale kunder," fastslår Björn Delin, som opfordrer interesserede udstillere til at henvende sig, så man kan sikre sig en attraktiv stand.