Teknovation Logo



 

DI: Der er behov for klare rammer

  • DI's Anne Højer Simonsen efterlyser klare rammer for virksomhedernes vej til CO2-neutralitet i 2045.

30. april 2025, kl. 12:08 

I DI glæder man sig over udsigten til at Danmark kan være CO2-neutralt i 2045, men savner klare rammer for virksomhederne for vejen dertil.


Årets fremskrivning af vejen mod CO2-neutralitet viser for første gang nogensinde den forventede udvikling, så det er forventeligt at Danmark kommer i mål. Imidlertid er der brug for, at virksomhederne allerede nu kigger frem mod neutralitet i 2045 og dertil skal sikres klare rammer for erhvervslivet, fastslås det i en kommentar til
den aktuelle status og -fremskrivning (KF25) fra Klima-, Energi- & Forsyningsministeriet, påpeger DI's chef på området Anne Højer Simonsen:

"Det er en sejr, at vi står til at opfylde 2030-målet, men for at lykkes kræver det fortsat fokus på implementeringen. Det gælder eksempelvis grøn skattereform og afgiftsfritagelse af biogas, som er afgørende for virksomheders omstilling. Det er jo implementeringen, der skaber de reelle reduktioner, og derfor er det afgørende, at regeringen får omsat ambitionerne til virkelighed," siger Anne Højer Simonsen. 

Hun påpeger videre, at der i forlængelse af den aktuelle status i år skal opstilles klarere forudsætninger for perioden frem mod 2035. For DI er det helt afgørende, at målet forankres i de konkrete virkemidler og den nødvendige finansiering, der understøtter omstillingen, så virksomhederne kan planlægge og investere uden at frygte, at forudsætningerne ændres over natten:

"Det er vigtigt, at det kommende 2035-mål ikke bliver et politisk overbud. Det skal være afledt af de virkemidler og den finansiering, der er til rådighed, så vi kan sikre, at målet kan gennemføres," siger Anne Højer Simonsen, og fortsætter:

"Virksomhederne er klar til at levere, og langsigtede rammer kan styrke investeringerne og skabe forudsigelighed i en urolig tid".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik