Teknovation Logo




 

23 af Østjyllands dygtigste lærlinge hædret

  • Alle årets medaljemodtagere ses her på Aarhus Rådhus, hvor de blev anerkendt for deres høje faglige niveau.

22. maj 2025, kl. 10:24 

Medaljefonden, som Aarhus Haandværkerforening og DI står bag, har aktuelt hædret 23 af Østjyllands dygtigste lærlinge.


For 36. gang var der forleden Medaljeoverrækkelse på Aarhus Rådhus.

Det er således en traditionsrig begivenhed, som anerkender faglig dygtighed ud over det sædvanlige inden for håndværk og industri – og samtidig styrke stoltheden ved erhvervsuddannelserne.

Medaljerne er ikke blot et bevis på teknisk kunnen, men også på dedikation, vedholdenhed og personlig udvikling, sagde formand for Medaljefonden Henrik Hoffmann, i sin velkomsttale til årets 23 modtagere.

Han fremhævede desuden det store engagement fra virksomheder og erhvervsskoler, der sammen med de unge selv muliggør denne faglige succes. Og det er særligt vigtigt, i en tid med behov for yderligere at tiltrække unge til de faglærte erhverv.

Som noget særligt blev i år også kok og restauratør Wassim Hallal udnævnt til Årets Æreshåndværker 2025 for sin banebrydende indsats i gastronomiens verden med restauranten Frederikshøj. Wassim Hallal blev hyldet for sin passion, innovation og sit virke som mentor for næste generation af håndværkere i det danske køkken. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik