27. maj 2025, kl. 13:58
Britiske Renishaw har indgået samarbejdet med metalpulverproducenten Metalpine om at udvikle løsninger til additivt fremstillede marineapplikationer såsom reservedele til flåden.
Samarbejdet med Metalpine handler om på at skabe kobber-nikkel-legeringspulver (CuNi) til Additive Manufacturing, AM, så en større europæisk flådestyrke kan fremstille reservedele internt ved hjælp af maskinmodellen RenAM 500Q Flex-system, fremhæver Renishaw.
Drift i saltvandsmiljøer giver udfordringer for flådeoperationer, hvor hydrauliske komponenter og andre vigtige dele udsættes for accelereret slid og korrosion.
I stedet for at forlade sig på omfattende forsyningskæder har den pågældende flådestyrke ønsket at fremstille reservedele internt med CuNi-pulverdele med AM.
CuNi-pulver er en blanding af kobber og nikkel og skaber et beskyttende lag på overfladen af komponenterne, hvilket forhindrer nedbrydning.
Det gør dem meget holdbare under de udfordrende marineforhold, hvor delene konstant udsættes for fugt og havets elementer.
Ingeniører fra Renishaw og Metalpine har samarbejdet om at udvikle procesparametre, der er skræddersyet til to specifikke kobber-nikkel-legeringer i form af CuNi 10 (en kombination af ti procent nikkel og 90 procent kobber) og CuNi 30 (30 procent nikkel og 70 procent kobber).
ifølge CEO hos Metalpine Gerald Pöllmann anveder virksomheden en stabil og yderst effektiv proces til at fremstille metalpulvere af høj kvalitet med fokus på partikler med høj sfæriskhed og ingen porer, hvorfor det er ligetil at udvikle og producere nye pulvertyper.
Samarbejdet med AM-ingeniørerne hos Renishaw gjorde det derpå muligt at skabe og levere pulvere, der passer perfekt til anvendelsen, uddyber han.
AM Design and Applications Engineer hos Renishaw Alex Garcia uddyber, at metalpulvere fremstillet af kobber er vanskelige at bearbejde med AM. CuNi 10 er eksempelvis et meget reflekterende materiale, som er modstandsdygtigt over for laserenergi, mens CuNi 30 på grund af det højere nikkelindhold er lettere at bearbejde.
Ved at udnytte Renishaws lasersmelteteknologi udførtes omfattende eksperimenter for at forfine parametrene for energiinput. RenAM 500Q Flex-systemet fik justeret effekten, skanningshastigheden og lugeafstanden for at optimere processen til fremstilling med de materialetyper.
Med de præcise indstillinger har det været muligt at overvinde materialets udfordringer og sikre holdbare komponenter af høj kvalitet, der kan modstå barske havmiljøer. Og optimeringen forbedrer ikke kun emnernes styrke og levetid, den sikrer også ensartede resultater, så kunden kan fremstille emner, der fungerer pålideligt under barske forhold, konstaterer parterne.
Renishaw repræsenteres i Danmark af Fron-Tech ApS.