Teknovation Logo




 

Mere lempelige arbejdsmiljøregler for unge

  • De unge får lov til mere, men sikkerheden vil have prioritet, og derfor skal det arbejde, som de unge skal udføre, gøres sikkert. (Arkivfoto)

18. juni 2025, kl. 14:48 

Dansk Metal og DI har presset på, for at få lempet arbejdsmiljøreglerne, så de unge kan få adgang til eksempelvis fritidsjobs som fejeperson i industrivirksomhederne. Lempelser i reglerne træder i kraft pr. 1. juli.


Folketinget har lempet arbejdsmiljøregler for unge under 18 år, så det er lettere at tage unge i praktik, herunder i juniormesterlære, såvel som at få unge ind som fejepersoner.

Der er dermed lyttet til brancheorganisationerne, herunder ikke mindst Dansk Metal og DI, idet formålet med ændringen pr. 1. juli netop er, at give de unge flere muligheder for at stifte bekendtskab med et arbejde eller en uddannelse blandt andet i industrien.

Omvendt, så er der ikke dømt "fri leg". Det bliver Arbejdstilsynet som skal tilse, at virksomhederne lever op til deres ansvar for at skabe sikre og sunde jobs til de unge, idet reglerne her i praksis skærpes.

De unge skal arbejde sammen med kompetente voksne. Ikke bare kompetente i forhold til de unge, men især kompetente i forhold til sikkerheden og arbejdsmiljøet ved de opgaver, som de unge skal være med til at løse.

De virksomheder som vil beskæftige unge eller tage dem i praktik skal også arbejde systematisk og forebyggende med risikovurdering, og de skal sikre sig, at de medarbejdere, som skal tage sig af de unge faktisk er kompetente. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik