18. juni 2025, kl. 08:06
E Klink har netop styrket sig med Iso 14001- og Iso 45001-certificeringer inden for henholdsvis miljø- og arbejdsmiljøledelse. Det viser, at det er muligt at kombinere høj produktivitet med et trygt og sikkert arbejdsmiljø.
Ved E. Klink, som indgår i Wicotec Kirkebjerg-koncernen, glæder direktør Lars Mildahl Christrup sig over de netop opnåede Iso 14001- og Iso 45001-certificeringer inden for henholdsvis miljø- og arbejdsmiljøledelse:
"Vi har altid arbejdet struktureret med arbejdsmiljø og miljø, men nu har vi fået det anerkendt og dokumenteret gennem Iso-certificeringerne," siger Lars Mildahl Christrup, og fortsætter:
"Det er ikke kun en sejr internt, det er også en fordel for vores kunder, som kan se, at vi er en seriøs og troværdig samarbejdspartner, der tager ansvar".
Certificeringerne bygger således ovenpå et fundament af faglighed, ordentlighed og løbende forbedringer, som har kendetegnet både E. Klink, siger Lars Mildahl Christrup.