Teknovation Logo






 

Også fald i ledigheden i maj

  • Ledighedstallene faldt også i maj. (www.statistikbanken.dk/aus07)

30. juni 2025, kl. 08:02 

Danmarks Statistik har på junis sidste dag offentliggjort ledighedstallene for maj. Og det blev atter til et fald.


De seneste ledighedstal er udsendt af Danmarks Statistik, sæsonkorrigeret og omregnet til fuldtidspersoner, og viste også i maj et fald i ledigheden, hvor ledighedsprocenten samtidig er uændret for 18. måned i træk; 2,9 procent af den samlede arbejdsstyrke.

Således var der fra april til maj et fald i ledigheden med 500 fuldtidspersoner, og således er ledigheden i maj 86.200 fuldtidspersoner.

Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige faldet med 200, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er faldet med 300.

Fra april til maj faldt antallet af ledige dagpengemodtagere med 300, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere faldt med 200. Herefter var der 74.100 fuldtidsledige på dagpenge og 12.100 fuldtidsledige på kontanthjælp.

Tallene viser også, at ledighedsprocenten for de 25- til 29-årige er faldet med 0,1 procentpoint, mens den forblev uændret for de øvrige fem opgjorte aldersgrupper. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik