Teknovation Logo




 

Webinar om genanvendelse af rustfrit stål

  • På dagen vil det være muligt desuden at få sparring, udvide netværket og blive inspireret til nye forretningsmuligheder, fremhæver arrangørene.

14. oktober 2025, kl. 14:16 

Webinaret for SMV'er 'Kom i mål med genbrug af rustfrit stål' løber af stablen den 4. november. Det er en del af projektet 'Recirkuler Rustfrit Stål' støttet af Industriens Fond.


Ved webinaret vil oplægsholdere fra DTU, SDU og Grundfos fortælle om mulighederne for som virksomhed at genanvende rustfrit stål direkte – uden at sende det til energiintensiv omsmeltning i udlandet.

Nærmere bestemt vil de give et indblik i de største barrierer – og mulighederne for sammen at kunne udvikle løsninger, der skaber et industrielt gennembrud.

Nærmere bestemt er der oplæg fra lektorne ved DTU Niels Skat Tiedje og Chris Valentin Nielsen, lektor ved Syddansk Universitet Ciprian Cimpan, Lead Engineer Sustainable Manufacturing hos Grundfos Frederik Schroll Bjerregaard, chefingeniør hos Grundfos Kasper Madsen og postdoc på DTU Construct Ananya Tripathi.

Webinaret, der er gratis at deltage i, er målrettet SMV’er, der arbejder med rustfrit stål og vil være med til at forme fremtidens forsyningskæde, fremhæver arrangørene.

Projektet er støttet af Industriens Fond og ledet af DTU. Manufacturing Academy of Denmark, MADE, er blandt partnerne.

For tilmelding se mere på MADE's hjemmeside.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik