Teknovation Logo




 

Apple med 3D-metalprintet emne i Iphone Air

  • Ifølge Apple, er iPhone Air den tyndeste iPhone nogensinde fremstillet, der kombinerer professionel ydeevne med et banebrydende design. Billedkilde: Apple.com.

21. oktober 2025, kl. 11:02 

Den amerikanske elektronikproducent Apple har med den seneste smartphonelancering Iphone Air valgt at 3D-metalprinte den tilhørende USB-C-lade- og data-port i titanium, fremhæver Teknologisk Institut.


Apples seneste smartphonemodel Iphone Air kommer nu med en 3D-metalprintet USB-C-lade- og data-port fremstillet i titanium.

Ifølge producenten, har det muliggjort et tyndere design af mobiltelefonen.  

Samtidigt er emnet også blevet stærkere på trods af, at den benyttede materialmængde er reduceret med 33 procent.

Producenten fremhæver tiltaget i sit miljøarbejde, hvor ambitionen er at blive CO2-neutral på tværs af hele værdikæden inden udgangen af årtiet ved at reducere produktemissionerne fra de tre største kilder: materialer, elektricitet og transport.

Ifølge Teknologisk Institut er tiltaget endnu et godt eksempel på, at Additive Manufacturing i dag også anvendes i forbrugerprodukter fra nogle af verdens mest fremtrædende brands, hvor det må anses at være omkostningseffektivt i en række applikationer.

I 2024 landede de samlede salg af iphones, ifølge Apple, på 232 millioner enheder.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik