Teknovation Logo



 

Velbesøgt 3D-printarrangement i Slangerup

  • Fra morgenstunden holdt Dansk AM Hub-direktør Frank Rosengreen Lorenzen en velkomsttale for de mange nysgerrig branchefolk, der var mødt op, og som blev vist rundt i 3D Infills lokaler.

25. november 2025, kl. 19:33 

3D Infill i Slangerup åbnede i samarbejde med Dansk AM Hub tirsdag dørene for branchefolk og generelt interesserede i 3D-print.


Ved et velbesøgt arrangement over to afholdelser formiddag og sen eftermiddag gav underleverandøren af 3D-printede emner 3D Infill i Slangerup tirsdag en række fremmødte inviteret af Dansk AM Hub et ærligt og inspirerende indblik i virksomhedens teknologier.

Firmaets produktion udgøres af knap 25 maskiner i form af 3D-printere, der varierer i størrelser fra to meter i højden til mindre printere.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


På plads kan printes alt fra en person i fuld størrelse til helt små emner.

Ved eventet blev konkrete eksempler fra virksomheder, der har implementeret 3D-print i praksis med både succeser og udfordringer, præsenteret.

En række fagfolk fra organisationer som Asgaard Metals, 3DPMolds og Industien Uddannelser bød ind med udstilingsstande, hvilket gav yderligere et perspektiv på mulighederne inden for industrien for de fremmødte.

Dertil blev det lagt vægt på at byde ind med en afmystificering af 3D-print. Med andre ord hvornår teknologien er en game changer, og hvornår er det spild af ressourcer.

Fra morgenstuden holdt Dansk AM Hub-direktør Frank Rosengreen Lorenzen en tale, hvor han blandt andet fremhævede LEGO's seneste lancering af en fuldt 3D-plastprintet temaklegoklodser (et lille tog med en integreret funktion).

Et tiltag, han mener vidner om legetøjsproducentens ønske om kontinuerligt at forny sig for at udvikle innovationen i organisationen.

Endelig var der også tid til at netværke og komme i dialog med fremmødte virksomhedsrepræsentanter i forhold til spørgsmål, overvejelser og erfaringer, og ikke mindst mulighederne for at opkvalificere og videreuddanne medarbejdere, så de kan varetage AM-rollen i fremtidens produktion.

På dagen var der også lidt mad og drikke til de fremmødte, så rammerne er sat for både faglig fordybelse og uformel snak. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik