
8. januar 2026, kl. 12:02
Non-Profit-organisationen ResponsibleSteel har annonceret, at der er indgået en aftale om partnerskaber mellem Europas standard for lavmissionsstål (LESS) og Kinas standard for stål produceret med lavt kulstofemission (C2F Steel). Den svenske lejeproducent SKF betegner initiativet som en milepæl.
Non-Profit- og medlemsorganisationen ResponsibleSteel har indgået et samarbejde med Europas LESS og Kinas C2F Steel om at skabe ensartede definitioner for kulstoffattigt stål.
Med aftalen vurderes det, at 60 procent af den globale stålproduktion er nu tilpasset lavemissionsstandarder, fremhæver SKF.
Den svenske lejeproducent påpeger endvidere, at der dermed skabes klarhed og konsistens i indkøbsbeslutninger, hvilket fremskynder dekarboniseringen i en af de sektorer, hvor det er sværest at reducere CO2-udledningen.
Aftalen kommer på bagkant af COP30 klimatopmødet i Belém, Brasilien, hvor der fra flere sider blev afgivet ønsker om større konsistens og klarhed på tværs af CO2-udledningsstandarder.