
27. marts 2026, kl. 09:44
Horsens-baserede Høj Nordic Marine Contractor A/S meddeler, at virksomheden har opnået certificeringer i henhold til Iso 9001, Iso 14001 og Iso 45001, og dermed ser muligheder for flere projekter inden for offshore-vindprojekter i Nordeuropa.
Høj Nordic Marine Contractor har aktuelt opnået certificeringer inden for både kvalitetsledelse; Iso 9001, miljøledelse; Iso 14001, samt arbejdsmiljøledelse; Iso 45001, oplyser den østjyske virksomhed, som primært gør sig inden for offshore-vindprojekter, og fremhææver, at ledelsesdokumentation er et bindende krav for at få adgang til de nordeuropæiske maritime anlægsprojekter.
De tre Iso-certificeringer dokumenterer virksomhedens faste procedurer og processer, og skal hjælpe Høj Nordic Marine Contractor til at stå endnu stærkere på markedet, fremhæver virksomhedens CEO Michael Normann:
”Der er høje dokumentationskrav inden for offshorevind, så certificeringerne har været en helt naturlig del af vores strategi. Vi kan nu dokumentere vores seriøse arbejde med processer, mennesker og miljø. Det giver vores kunder tryghed for en solid kvalitetsledelse, et godt arbejdsmiljø og bevidner vores professionalisme inden for miljøledelse. På den måde dokumenterer de tre certificeringer at vi qua solide ledelsessystemer, er en ansvarlig virksomhed med styr på vores produkt, processer og medarbejderforhold,” siger Michael Normann.
Alle selskabets Iso-certificeringer er verificeret i marts af Bureau Veritas.