8. marts 2022, kl. 17:02
Det er ikke kun PAYZR-maskinen M1 der er kort leveringstid på hos DMG MORI. Hele CMX-serien kan nu leveres inden for 16 uger, da der er kommet styr på komponentstrømmen.
DMG MORI Danmark-direktør Peter Kramer har fået gode meldinger fra den europæiske del af koncernen. I lighed med PAYZR-maskinerne, så giver producenten nu også leveringssikkerhed på 16 uger, når det gælder maskinerne i CMX-serien.
Den længere leveringstid, har i en periode været uundgåelig, da der simpelthen manglede nogle af de komponenter, som indgår i CNC-maskinerne - en udfordring som stort set alle producenter har været ramt af. DMG MORI har imidlertid nu igen så godt styr på leverancerne, at man er tilbage på 16 ugers leveringstid på CMX-serien.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Maskinerne fremstilles ved værkerne rundt omkring i Europa, og er altså tilbage i "normal gænge", med leveringstid fra ordre på 16 uger, fastslår Peter Kramer, som i det hele taget noterer sig en noget mere positiv forecast fra produktionsværkerne, så man i bred forstand nu, forud for deltagelsen på VTM Summit 2022, den 21. til 24. juni i Odense, igen ser ind i mere normale tider