Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Godt Nytår

  • Den 25. til 28. april holdes årets vigtigste metalbearbejdningsevent i Danmark, den fjerde udgave af VTM i Odense.

2. januar 2023, kl. 08:42 

Så er jule- og nytårspausen slut, og Teknovation indleder udgivelsens 18. årgang, med daglige Updates og løbende trykte udgivelser. 2023 byder også på VTM Summit 2023, der holdes 25. til 28. april i Odense.


Siden 2006 er der udsendt daglige nyhedsbreve og en stribe trykte aviser og magasiner på gaden. Og det fortsætter i 2023, hvor det bliver 18. årgang med metal- og maskinindustrierne som det primære omdrejningspunkt for den løbende nyhedsdækning.

Og i de første udgivelser frem mod forårets store metalbearbejdningsmesse i Odense er den 4. VTM-messe naturligt et vigtigt omdrejningspunkt, med en stribe beretninger om hvad der venter de besøgende den 25. til 28. april, når der bydes inden for i Odense Congress Center til VTM Summit 2023.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Her venter et rekordstort udstillingsareal, med det hidtil største antal CNC-maskiner med strøm på i messehallerne, hvor der naturligt også stilles skarpt på teknologierne ved spåntagende såvel som formende værktøjsmaskiner; skærende og holdende værktøj, Cad-/Cam-systemer, robotteknologi, overfladebehandling, måleteknik og i år ikke mindst også Additive Manufacturing, AM, og herunder ikke mindst 3D-metalprint.

Den tiltagende automatisering og digitalisering er løbende omdrejningspunkt for store som mindre omtaler, og omfavner de parametre, som i høj grad giver danske virksomheder konkurrencekraft som underleverandører til danske producenter såvel som eksport til producenter på verdensmarkedet. Det vil vi løbende berette om, såvel som hente inspiration til yderligere styrkelse af produktivitet og konkurrencekraft i ind- og udland.

Godt Nytår!


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik