Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Blikket rettes nu mod Friedricshafen og Herning

  • Fra mandag morgen omdeles Teknovation 11/2023 til modtagerne. Allerede nu kan den aktuelle avis læses i online-udgave.

23. september 2023, kl. 14:06 

teknovationNr. 11 - 2023   Oven på et par uger, med først Schweissen & Schneiden- og EMO-messer i Essen respektive Hannover, som Teknovation indleder efteromtalen af i den aktuelle avis, så ses der også frem mod de to næste store brancheevents; først hi '23 i Herning og siden Fakuma 2023 i sydtyske Friedrichshafen på de 64 spændende sider.


Den aktuelle Teknovation-udgave kommer godt omkring efterårets vigtige branchemesser.

Og det hvad enten det er de nu overståede Schweissen & Schneiden 2023 i Essen eller EMO 2023 i Hannover, som begge er førende Worldwide på henholdsvis svejning respektive metalbearbejdning, eller det gælder den kommende store industrimesse i Herning; hi '23, der i år kan fejre 60 år for opstarten, når den holdes 3. til 5. oktober, eller årets vigtigste plastmesse; Fakuma 2023, der holdes i sydtyske Friedrichshafen 17. til 21. oktober.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Schweissen & Schneiden holdes hvert fjerde år, men grundet Covid-19, så var det seks år siden den seneste, og samtidig udskød Covid-19-pandemien også messens retur til de nu udvidede og moderniserede messehaller i Essen. Cirka 40.0000 lagde vejen forbi.

I perioden 18. til 23. september, mens den aktuelle udgivelse havde passeret deadline, var det så EMO 2023-messen i Hannover, som var i fokus. Og i avisen bringer vi de første bulletiner fra årets messe, hvor man kan se tilbage på en velbesøgt messe, både hvad angår besøgende generelt, men også når det gælder danske besøgende, som blev præsenteret for fremadrettede løsninger, når det gælder digitalisering, automatisering og bæredygtighed ved CNC-maskinerne, fortrinsvis til de spåntagende metalbearbejdningsprocesser. Det gælder iøvrigt også på værktøjssiden, hvor japanske OSG på messen løftede sløret for "Green Tap", der betegnes som en tilføjelse af yderligere et kapitel til gevindværktøjets historie.

Måleteknik er også et væsentligt område på EMO-messen, og også her rummer den aktuelle udgave et par indblik fra Hannover ligesom der stilles skarpt på brugen af køle-/smøremidler, og herunder Kemateks virksomhedsovertagelse af det hidtidige Quaker Houghton Danmark.

I dagene 3. til 5. oktober vil flere af de løsninger, som de førende brancheudbydere præsenterede i Essen iøvrigt være at finde i Hal C på årets hi-messe, hvor svejsning i år er i fokus. Dertil er der yderligere 11 af MCH's haller i brug, når hi '23-messen finder sted, og byder på industriel automation, robotteknologi og mekanik, logistik samt ikke mindst underleverandørsektor. Alt sammen omtales det i de 22. sider foromtale, som er med i den aktuelle udgave.

Endeligt skeles der på seks andre teamsider frem mod Fakuma 2023-messen, 17. til 21. oktober i sydtyske Friedrichshafen, og særligt de mange sprøjtestøbemaskiner, som dominerer på arealet.

Se hele Teknovation 11/2023 i onlineversion ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik