29. september 2023, kl. 15:14
Industritekniker Mathias Kjærulff Grønkjær, der er udlært ved Cimbria/EUC Nordvest, har ligesom 24 andre af metalindustriens dygtigste netop modtaget ML-prisen 2023 i Den Sorte Diamant i København.
Industritekniker Mathias Kjærulff Grønkjær, der i august blev færdigudlært fra Cimbria Unigrain A/S/EUC Nordvest, er fredag blevet tildelt Metalindustriens Lærlingepris 2023, ML-prisen, som en af i alt 25 af metalindustriens dygtigste, nyudlærte svende.
Mathias Kjærulff Grønkjær fik topkarakter til svendeprøven og har under sin uddannelse også kvalificeret sig til DM i Skills, hvor han gjorde en virkelig god figur, så fagligheden er bestemt i top, lyder det fra faglærer på industriteknikeruddannelsen Johnny Munk Pedersen, EUC Nordvest som sammen med afdelingsleder Ernst Sørensen var initiativtager til at indstille Mathias Kjærulff Grønkjær til prisen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Tilsvarende indstillinger har man modtaget på de øvrige modtagere, som blandt industriteknikerne også omfatter fem andre, henholdsvis Oscar Vesterlund Cortsen, Syddansk Erhvervsskole/Svend Frederiksens Maskinfabrik A/S, Carl Emil Lind Christensen, NEXT Uddannelse Købehavn/Brüsch, Carla Christina Prehn Rasmussen, Mercantec/KS Maskinteknik, Gustav Rohde Petersen, Learnmark/Knorr-Bremse Rail Systems, og Helene Flensborg Glundholt, NEXT Uddannelse København/Danotherm Electric.
Årets øvrige modtagere er automatikteknikerne Jakob Alexander Harlev Hansen, Xellia Pharmaceuticals ApS/TEC, Paul Bartosz Repetowski, Danfoss/EUC Syd, Tobias Pahl, Grundfos/Mercantec, B1 flytekniker-/mekanik Trine Varmer, SAS/TEC, de to datateknikere Rasmus Wind og Mark Balleby Hansen, fra respektive Danfoss/EUC Syd og Verdo/Mercantec, elektrofagteknikerne Eline Castel og Lasse Ribo Skov, fra henholdsvis Ballard/Mercantec og Interacustics/EUC Syd, guldsmed Thorbjørn Laursen, TOM/NEXT Uddannelse København, IT-supporter Oskar Johansson, Sjøbeck/TEC, de tre klejnsmede Kasper Holm Stougaard, Magnus Holst Tygesen og Malthe Smedegaard Mortensen, fra henholdsvis Yding Smedie & Maskiner/Aarhus Tech, Ørum Smeden/EUC Nord, samt L. Østergaards Maskinfabrik/EUC Lillebælt, de fire mekanikere Ali Reza Rezai, Mikkel Nygaard Christensen, Morten Just Kyvsgård og Oliver Velde Andersen, fra henholdsvis Quickpoint/Mercantec, Klaus Buus/Tech College, P. Christensen/Roskilde Tekniske Skole og Københavns Lufthavne/TEC, skibsmontor Emil Pedersen, MAN Energy Solutions/EUC Nord, og værktøjsmager Mathias August Petersen, Dan Tools/Skive College.