Salgskonsulent hos Seco Tools Jesper Knudsen, hvis firma sponserer det skærende værktøj til brug ved industriteknikernes kommende DM i Skills-konkurrence i Roskilde, den 18. til 20. april, har været forbi den seneste uges Boot Camp for konkurrencedeltagerne hos DMG MORI i Fredericia, og vejet stemningen.
Jesper Knudsen fortæller i et opslag på LinkedIn aktuelt om den netop afviklede Boot Camp for industriteknikerllærligene, der skal dyste ved DM i Skills 2024. Han fremhæver de topmotiverede deltagere, som i den seneste uge har været godt beskæftiget i det jyske.
Og under de tre dage hos DMG MORI i Fredericia, hvor Jesper Knudsen var med til at klargøre konkurrencesetupet, var der på alle måde fuld fart på, understreger han.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Deltagerne har her fået yderligere praktisk erfaring med både maskinerne, Cam-software og de skærende værktøj, så de er blevet yderligere klædt på til at levere under de endnu mere hæsblæsende konkurrenceforhold i Roskilde.
Og DMG MORI har nu gjort deres maskiner helt klar, Seco Tools har fundet en række af de senste værktøjsmodeller frem og Cimco A/S delte under Boot Camp-eventet rigt ud af deres viden om Mastercam Cam-softwaren, som benyttes ved konkurrencen.
Endelig var DM i Skills-dommerne også på plads i Fredericia for at hjælpe konkurrencedeltagerne med at suge viden til sig inden det rigtigt bliver alvor i Roskilde, fremhæver den erfarne Seco Tools-medarbejder.