28. maj 2024, kl. 07:34
Mitsubishi Electric har lanceret MV2400R EDM, der samtidig betegnes som producentens fremadrettede bud på trådgnistning.
Japanske Mitsubishi Electrics europæiske selskab Mitsubishi Electric Europe B.V. har aktuelt lanceret MV2400R EDM til præcisions-trådgnistning, der på mange måder gør op med den hidtidige teknologi på området fra producenten.
Blandt andet understøttes CNC-styringen af kunstig intelligens, AI, og kommer således med forslag til brugeren om anvendelsen, ligesom maskinen så at sige lærer af brugerens løbende anvendelse. Det gør på én gang maskinen mere relevant for såvel uerfarne såvel som meget erfarne trådgnisitbrugere, fremhæver producenten.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den uerfarne kan blive guidet til et optimeret bearbejdningsresultat, mens den mere erfarne kan anvende maskinens AI-funktioner til løbende at finde helt andre måder at producere på, og dermed også styrke den fremadrettede anvendelse, påpeges det blandt andet.
Afgørende for maskinens præcision er opbygningen, og det er ifølge Mitsubishi nærmest det eneste, som går igen fra hidtidige maskingenerationer.
I Danmark er det Ransborgs Reparation & Service ApS, der repræsenterer Mitsubishi Elekctrics CNC-gnistmaskiner, inden for både tråd- og sænkgnistning.