Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Martin Clemmensen er nu industriassistent

  • Martin Clemmensen er en af Ingemann Maskinfabriks medarbejdere – i det han har været ved virksomheden i godt tre år, og nu er han også uddannet industriassistent.

16. januar 2025, kl. 12:38 

Ingemann Maskinfabrik A/S i Gevninge meddeler, at Martin Clemmensen, som gennem de seneste to og et halvt år har gennemført uddannelsen som industriassistent ved Roskilde Tekniske Skole, nu også har fuldført den.
 


37-årige Martin Clemmensen har længe ønsket at blive en del af teamet på maskinfabrikken i Gevninge i udkanten af Roskilde. Allerede som 16-årig skoletræt knægt søgte han ind på fabrikken.

”Dengang kunne Ingemann desværre ikke finde en plads til mig, så jeg har været langt omkring og haft mange forskellige jobs, før det endelig lykkedes at blive en del af ’familien’ her hos Ingemann. Og det er jeg virkelig glad for. Virksomheden tager sig godt af sine ansatte, og vi bliver mødt med stor tillid og fleksibilitet,” siger han. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Martin Clemmensen har de seneste godt tre år arbejdet hos Ingemann Maskinfabrik – og sideløbende gennem de seneste to og et halvt år gennemført uddannelsen som industriassistent ved Roskilde Tekniske Skole.

I Martin Clemmesen har fremhæver maskinfabrikken, at man har fået en alsidig, flittig og stabil medarbejder – som i dag har fået et arbejdsliv i balance.

Uddannelsen som industriassistent giver Martin Clemmensen papir på, at han har viden om konstruktion af emnetegninger og opmåling, og at han kan fremstille maskindele og emner ved hjælp af dreje-, fræse- og boreoperationer på både manuelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner.

Den udlærte industriassistent får nu også lidt mere i lønningsposen, hvilket giver ham mulighed for at tilbyde en god og stabil opvækst for den 10-årige datter, som han har forældremyndigheden over:

”Jeg er glad og taknemmelig over mit gode, faste job hos Ingemann Maskinfabrik – og over, at jeg samtidig kan være en god alenefar for min datter,” siger Martin Clemmesen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik