4. februar 2025, kl. 15:06
Ud over Danmarkspremiere på Multitaskingcentret DNX2100S byder Duroc Machine Tool på fire øvrige CNC-maskiner fra DN Solutions ved åbent hus-eventet den 25. og 26. februar, hvor der også vil være Cad-/CAM, AI og ikke mindre end tre automatiseringsløsninger ved maskinerne i fokus.
Når dørene slås op den 25. og 26. februar kan interesserede også blive inspireret af automationsteknologier, fremhæver Duroc Machine Tool forud for åbent hus-eventet i Randers.
Blandt andet kan man opleve, hvordan kunstig intelligens, AI, kan anvendes til CAM-programmering ved CNC-maskinerne, og derved bidrage til øget effektivitet med CAM-Assist, som løbende vil blive demonstreret begge dage ligesom øvrige robotløsninger fra søsterselskabet Robot-Nordic.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det sker sideløbende med Danmarkspremieren på Multitaskingcentret DNX 2100, som ligeledes løbende præsenteres med Live-bearbejdning begge dage i tidsrummet 9 til 17, ligesom man vil kunne se nærmere på det fuldt fem-aksede DVF5000, SMX2100S og Puma DNT2600 samt det vertikale CNC-bearbejdningscenter BVM5700.
Fra Duroc-programmet præsenteres desuden værktøj fra Big Kaiser, Eppinger, Fraisa og Roemheld samt køle-/smøremidler fra Blaser i forbindelse med åbent hus-arrangementet.
Den 24. er der arrangeret en tilsvarende dage klokken 9 til 15 målrettet erhvervsskoler og øvrige interesserede uddannelsesinstitutioner.
Af praktiske grunde kræver deltagelse tilmelding, som kan ske her