Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Calle Nielsen runder 25 år ved Walter

  • Walter Norden fejrer i år 25-års jubilæum for senior salgskonsulent Calle Nielsen.

5. februar 2025, kl. 09:54 

Walter Norden glæder sig over i starten af året at kunne fejre 25-års jubilæum for den danske senior salgskonsulent Calle Nielsen, som tilbage i 2000 tog skridtet fra produktionstekniker ved Danfoss til en stilling som salgskonsulent for i første omgang Titex, der siden fusioneredes med Walter, og flyttedes fra Sandvik Coromant over i Walter Norden.


Calle Nielsen tog tilbage i starten af 2000 et betydningsfuldt skridt i sin karriere, da han forlod sin daværende stilling som produktionstekniker hos Danfoss i Nordborg, og kastede sig ud i salg.

Han startede som salgskonsulent med salg af Titex-produkterne, og i 2007, da Sandvik AB tog en strategisk beslutning at fusionere Titex-Prototyp med Walter AG, skabtes søsterselskabet Walter Norden AB, som den dag i dag er ansvarlig for salg og service af Walter Tools-produkterne i de nordiske og de baltiske lande, og med Calle Nielsen som en central del af teamet. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Gennem årene har Calles viden inden for metalbearbejdning og produktionsoptimering været en uvurderlig ressource for mange af vores kunder. Hans ekspertise har været med til at optimere processer og skabe værdi, fremhæver Walter Norden-

For nogle år siden påtog han sig ansvaret for salget af Walter Tool-station i Danmark, som er en lagerstyringsløsning, som har udviklet sig til en succes, hvilket især skyldes Calle Nielsens professionelle tilgang og hans evne til at vejlede kunderne til de rette løsninger, understreges det videre.

Dertil er han en højt værdsat kollega, kendt for sin passion, integritet og for sin positive indflydelse på arbejdsmiljøet i virksomheden. Hans gode humør og faglige kompetence gør ham således til en uundværlig del af teamet, fremhæves det i lykønskningen til Calle Nielsen, som Walter Norden ser frem til flere succesfulde år sammen med.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik