10. april 2025, kl. 12:56
Mere end 40 talentfulde fagatleter er officielt udtaget til det danske EuroSkills 2025-landshold, og skal konkurrere mod Europas øvrige bedste unge faglærte i MCH-Messecenter Herning, den 9. til 13. september.
Danmark sender et rekordstort Skills-landshold til EuroSkills 2025, som i finder sted på hjemmebane i Herning.
Blandt de mere end 40 talentfulde fagatleter på det danske hold er både lærlinge inden for industritekniker-uddannelsen i konkurrencerne om CNC-drejning og CNC-fræsning, såvel som automatikteknikerlærlinge, elektrikerlærlinge, smedelærlinge og mange flere, som med udtagelsen til det rekordstore danske Skillslandshold, skal konkurrere mod Europas bedste faglærte i de respektive fag den 9. til 13. september i MCH-Messecenter Herning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Skillsdenmark glæder sig over det store landshold fra en bred vifte af erhvervsuddannelser – fra teknologi over service til omsorg. Fælles for dem alle er, at de brænder for deres fag, og at de har leveret toppræstationer ved nationale konkurrencer. Nu står de klar til at tage deres færdigheder til internationalt niveau, fremhæver Skillsdenmark.