Sandvik har opkøbt softwareteknologi fra den danske industrisoftwarespecialist Cimco inden for probing og postprocessorbehandling af Cam-data.
Den svenske Sandvik Group har de senere år satset på at udvikle virksomhedens produkter inden for software og digitalisering af CNC-bearbejdningsprocesser.
Ifølge producenten, er en af de seneste satsninger sket inden for måleområdet probing, såvel som postprocessorefterbehandling af Cam-data.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den fra Cimco opkøbte måleteknologi omfatter en Mastercam-relateret probingløsning til CNC-maskiner, der muliggør direkte touch-probe-programmering i softwaren.
Investeringen er sket parallelt med producentens aftale om et opkøb af den amerikanske specialist indend for metrologisoftware Verisurf i marts.
Hvad angår postprocessorteknologien, omfatter det softwareværktøjer til at oversætte Mastercam-output til maskinspecifik kode, hvilket skal sikre problemfri udførelse på CNC-maskiner.
Amerikanske Mastercam betegnes som en af de mest populære Cam-software-produkter på verdensplan og blev i 2021 en del af Sandvik Group.