Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

DMT Experience Center opføres i Malmö

  • Skitse af det kommende DMT Experience Center opføres i Malmö.

7. maj 2025, kl. 14:42 

Duroc AB og Galjaden Fastighets AB har indgået et samarbejde om at etablere et Experience Center for Duroc Machine Tool-gruppen, DMT. Ejendommen opføres i Jägersro-området i Malmö, og skal fungere som koncernens teknologiske og kommercielle samlingspunkt i Norden og Baltikum.


I et fælles ejendomsselskab; Duraden Fastighets AB, som ejes af Galjaden Fastighets og Duroc – hvor Duroc har en ejerandel på 49 procent, er der aktuelt indgået købsaftale med Malmö Kommune om overtagelsen af en grund, hvor der skal opføres et DMT Experience Center, som forventes at stå færdigt i løbet af efteråret 2026.

DMT Experience Center vil herefter rumme showroom, test- og turnkey-områder, lager- og logistikfaciliteter samt moderne kontor- og konferenceområder, og være Duroc Machine Tools samlingspunkt i Norden og Baltikum.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det færdige cirka 3.000 kvadratmeter store center vil danne ramme om demonstration af den seneste teknologi inden for virksomhedens omkring 60 internationalt anerkendte brands, og herunder ikke mindst CNC-maskiner fra sydkoreanske DN Solutions, og centret vil repræsenterende de fortrinsvis spåntagende metalbearbejdningsteknologier såvel som give kunderne mulighed for at opleve skræddersyede løsninger, hvor robotautomation og CNC-maskiner indgår i egentlige produktionsceller.

"Vi er stolte over at kunne realisere denne etablering i tæt samarbejde med Malmö Kommune. Det nye Experience Center bliver ikke kun en strategisk ressource for Duroc Machine Tool-gruppen – det bliver også en attraktiv platform for teknologi, forretning og relationer," udtaler administrerende direktør Søren Gerber, Duroc Machine Tool, som i dag har hovedsæde i Randers, og repræsentation i såvel Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen ud over i Sverige og Danmark. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik