8. maj 2025, kl. 15:28
Randers Gears A/S' to bestilte Puma 4100MA CNC-drejebænke ankom tirsdag, meddeler den danske maskinleverandør Duroc Machine Tool.
Randers Gears to ventede CNC-drejebænke fra koreanske DN Solutions er nu på plads på fabrikken i det østjyske, meddeler den danske repræsentant af fabrikatet Duroc Machine Tool Danmark.
Begge maskiner er fra CNC-maskinproducentens Puma 4100-serie, der består af horisontale CNC-drejecentre, designet til bearbejdning af mellemstore til store emner.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Blandt andet fremhæves mulighederne for præcis bearbejdning, så den matcher Randers Gears’ høje krav til præcision og kapacitet.
Duroc Machine Tool takker for ordren og tandhjulsproducentens fortsatte tillid, og ser frem til at følge med i den videre produktion hos tandhjulsspecialisten.