Tyske Hufschmied Zerspanungssysteme GmbH og italienske CMS S.p.A. har indgået et tættere teknisk samarbejde inden for spåntagende bearbejdning af særligt mere avancerede materialer.
Hufschmied, som producerer værktøj og CMS, som fremstiller CNC-fræsemaskiner er gået sammen om skabelsen af bearbejdningsstrategier for en række af de mere avancerede materialer, baseret på virksomhedernes opnåede erfaring fra eksisterende projekter såvel som fremadrettet udvikling af bearbejdningskoncepter inden for ikke mindst kompositmaterialer.
Ved at kombinere deres fælles styrker vil parterne være i stand til sammen at udbyde integrerede løsninger, i en platform med optimerede bearbejdningsparametre og -strategier, takket være et fælles engagement i procesoptimering, fremhæver samarbejdspartnerne.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Takket være begge parters ekspertise i hver fase af værdikæden - fra materialeforberedelse til endelig forarbejdning - gjort integreret tilgængelig, for højere effektivitet, reduceret skrot og maksimal bearbejdningskvalitet, påpeger værktøjsproducentens direktør Christel Hufschmied:
"Dette partnerskab repræsenterer et betydeligt fremskridt inden for bearbejdningsteknologi. Ved at kombinere Hufschmieds avancerede værktøjsteknologi med CMS' ekspertise inden for CNC-maskiner åbner samarbejdet nye muligheder for effektivitet, kvalitet og bæredygtighed inden for bearbejdning af avancerede materialer," erklærer Christel Hufschmied.
I Danmark er Hufschmied repræsenteret gennem V. Bech Tools A/S, Sabro.