14. maj 2025, kl. 11:42
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udnævnt 11 klyngeorganisationer til nationale innovationsklynger for perioden 2025 til 2028.
Med en investeringen på 662 millioner kroner er det ifølge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ønsket at klyngeindsatsen skal bidrage til at engagere over 5.500 mindre og mellemstore erhversvirksomheder i kollektive, innovationsrettede aktiviteter.
Det kan være gennem workshops, matchmaking og vidensspredning med mere, hvorved viden og ressourcer bringes i spil på aktuelle måder for at udvikle produkter og løsninger – ikke mindst i samspil med landets forskningsmiljøer.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov skal satsningen være med til at hjælp viksomhederne med at håndtere en verdn i konstant forandring, hvor geopolitisk uro, en ændret sikkerhedssituation og ustabile værdi- og forsyningskæder stiller store krav.
Afgørende er det, at forandingerne ikke går ud over deres evne til at tænke og udvikle nyt, understreger han.
Endvidere forventes det, at omkring 700 SMV’er udvikler konkrete koncepter til produkter og løsninger, som bidrager til at løse samfundsudfordringer inden for Danmarks mest lovende og potentialefyldte erhvervs- og teknologiområder. Erfaringsmæssigt løfter det omsætningen i virksomhederne med omkring syv procent efter to år, påpeges det.
Klyngeprogrammet, der løber fra medio 2025 til ultimo 2028, finansieres med midler fra EU’s Regionalfond og de årlige finanslove gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,
Nærmere bestemt er der tale om klyngerne Manufacturing Academy of Denmark, Made (54,2 millioner kroner), We Build Denmark (65, 5), Lifestyle And Design Cluster (55,6), Digitallead (62,4) Energy Cluster (99,2), Copenhagen Fintech (51,7), Censec (44,1), Food And Bio Cluster (52,7), Danish Life Science Cluster (49), Odense Robotics (48,3) og Clean (78,6).