Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Hermle viste det seneste i Gosheim

  • Hermle melder om en velbesøgt husmesse i Gosheim.

16. maj 2025, kl. 13:58 

Med 20 maskiner og aktuelle robotsystemer på plads i showroomet i Gosheim løb Hermle Open House 2025 af stablen i den forløbne uge. Her var ikke mindst implementeringen af producentens Gen2-teknologier i centrum.


Årets Hermle Open House i uge 20 stod i Gen2-teknolgiens tegn for den sydtyske CNC-producent.

Et af højdepunkterne i virksomhedens Technology & Training Centre var lanceringen af RS 2 GEN2-robotsystemet, der, ifølge firmaet, gør det muligt at tage endnu et spring inden for automatisering af spåntagende bearbejdning.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Robotsystem byder blandt andet på en dobbelt hybridgriber, automatisk skift af spændbakker, universel dør og helt nye reolmoduler – alt sammen tilpasset et C32 fem-akset bearbejdningscenter i den de seneste GEN2-version og designet til både økonomisk og fuldautomatisk palle- og emnehåndtering.

RS 2 GEN2 lanceres i kølvandet på den, ifølge producenten, succesfulde introduktion af GEN2-versionerne af CNC-maskinmodellerne C650, C32 og C42 i 2024.

Ved husmessen udvidedes serien af maskiner yderligere i form af de tre Gen2-modeller C 250 og C 400 fra Performance-Line-serien samt C 22 fra High-Performance-Line-serien.

Dermed er seks ud af ni basis-modeller nu tilgængelige i GEN2-version, og de resterende modeller – C 12, C 52 og C 62 – forventes klar inden EMO-messen i september.

På visning var også emnehåndteringssystemerne HS flex, HS flex heavy samt robotsystemerne RS 05-2, RS 1 og RS 2

Endelig kunde de besøgende på applikationssiden opleve produktionsløsninger til komponenter fra et bredt udsnit af brancher herunder rumfartsindustriens struktur- og motorkomponenter til værktøjs- og formkonstruktion, medicoteknologiens ortosemodeller, mekanisk tekniks store tandhjul og modelbygningens funktionelle kukure, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik