Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Fra smedefirma til komplet metalbearbejdende industrivirksomhed

  • Lars Broe Rustfri Ståls produktionsleder Ulrich Hansen (t.v.) ved et af virksomhedens CNC-bearbejdningscentrene i den spåntagende afdeling, hvor han viser en opspændingsløsning fra Lang frem sammen med KJV’s Jacob Frederiksen (t.h.).

24. maj 2025, kl. 09:42 

teknovationNr. 5 - 2025   Over tre årtier har Lars Broe Rustfrit Stål i Odense udviklet sig fra et smedefirma, med svejsning som spidskompetence, til en komplet metalbearbejdende industrivirksomhed, der i dag også rummer de spåntagende kompetencer, såvel som buk og fiberlaserskæring samt notning. På alle områder supporteres firmaet af KJV A/S.


Den aktuelle udgave af Teknovation - nr. 5/2025 - omfatter en større reportage fra primært den spåntagende del af Lars Broe Rustfri Stål, som over de seneste ti år har ændret smedevirksomheden til en totalleverandør inden for metalbearbejdning.

På det seneste har Lars Broe også tilknyttet produktionsleder Ulrich Hansen i den spåntagende del, og sat yderligere skub i et mangeårigt samarbejde med næsten-naboen KJV. De allerede indarbejdede skærende løsninger såvel som Lang Technik-opspænding  og antræksbolte til effektive nulpunkts-opstillinger, som skal undrstøttes med fuldautomatiske Matrix-værktøjsskabe og Zoller værktøjsopmåling og -forindstilling i nær fremtid.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Vi anvender ERP-produktionsstyring bredt ud i virksomheden, og vi deler viden på tværs af afdelingerne løbende, så vores kunder kan få præcise informationer om leveringstider med videre på de opgaver, som skal håndteres flere steder. Samtidig har den løbende investering i teknologi i virksomheden igennem de senere år også tilføjet yderligere kunder, som ligeledes skal have gavn af vores produktionsstyring og brede produktions- såvel som logistikfaciliteter med videre,” understreger Lars Broe.

Han deler iøvrigt KJVs ambition om at dække kunderne ind hele vejen rundt – 360 grader – og står med den styrkede virksomhed godt rustet til yderligere ekspansion i fortsat tæt dialog med teknikleverandøren såvel som øvrige samarbejdspartnere.

På uddannelses-området er virksomheden også løbende aktiv, og har flere lærlinge, både som smede og industriteknikere:

”De unge er vigtige i disse år, og jo flere, vi kan få igennem, og dygtiggøre, desto stærkere står vi som samlet branche. Og vi går gerne forrest og tager en ekstra ung ind i virksomheden, hvis interessen er der. Her er det også en styrke, at vi kan håndtere en række forskellige opgaver, og dermed dækker uddannelserne ind bredt samtidig med at vi kan tilbyde de seneste CNC-teknologier inden for både pladebearbejdning med fiberlaserskæring, kantbukning, automatsvejsning og CNC-drejning samt –fræsning,” understreger Lars Broe.

se hele den spændende reportage i digital version her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik