15. juni 2025, kl. 14:16
Nr. 6 - 2025 I de kommende dage omdeles sidste udgivelse inden sommerpausen, og med avisen følger et 100 sider Special Edition, med CNC-værktøjsmaskiner i fokus. Se hele udgivelsen i den nu publicerede online-version.
I Special Edition - VÆRKTØJSMASKINER - som følger med Teknovation 6/2025 portrætteres blandt andet EV Metalværk, der har taget et spændende robotcelle-setup i brug, baseret på et Okuma Multus U3000 Multitaskingcenter med tilhørende robot fra Yaskawa, og leveret samlet af Flextek, som beskrives indgående i det store Special Edition-magasin.
Heri er også større reportager fra Aarestrup Værktøjs & Maskinfabrik, som netop har foretaget deres største enkeltinvestering til dato; en DMG MORI DMF300-11, ligesom en større reportage om et stort robotprojekt hos OJM A/S, leveret af Mazak og QRS.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Læs også om aktuel leverance af to CNC-drejebænke fra DN Solutions til Randers Gears A/S, som har vækst på forsvarssegmentet, en 20 kiloWatt-fiberlaser fra Eagle , som dette forår har fundet vej til MS UniTek, som supplement til den eksisterende Eagle-pladelaser, ligesom magasinet omfatter en stor reportage fra Thoka Finmekanik, der to år efter branden har fuld fart på i fræsehallen.
Det er blot et udpluk af artiklerne i Special Edition-magasinet, ligesom der i hovedavisen er en reportage fra Turntech i Rander, der har ekspanderet med et CMZ-drejecenter, opvarmning til de kommende industrimesser i henholdsvis Herning og Düsseldorf; HI 2025 og K 2025 og spændende temasider med transmisionsteknik i fokus såvel som overfladebehandling med særligt slibning er genstand for specialsider.
Der er også flere artikler med uddannelse i fokus, herunder præsentation af Noah Thomsen, der skal deltage i CNC-fræsekonkurrencen ved EuroSkills 2025, som finder sted i MCH-Messecenter Herning 9. til 13. september.
Se det hele i online-udgaven her