Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Arbejdernes Landsbank er nu Skillslandsholdets hovedsponsor

  • En aftale om at være Skillslandsholdets hovedsponsor er indgået mellem Arbejdernes Landsbank og Skills Team Denmark.

16. juni 2025, kl. 15:18 

I forberedelserne frem mod EuroSkills 2025, som holdes i MCH-Messecenter Herning, og dermed for første gang på "hjemmebane" for det danske Skillslandshold, støtter Arbejdernes Landsbank nu op som hovedsponsor.


Arbejdernes Landsbank bliver den anden af to hovedsponsorer for Skills Team Denmark 2025, der omfatter de danske deltagere ved EuroSkills 2025, som holdes 9. til 13. september i MCH-Messecenter Herning. Arbejdernes Landsbank ønsker med sponsoratet at bidrage til fremme af erhvervsuddannelserne, fortæller bankens vicedirektør Julie Kristine Strange:

”Hvis vi som samfund skal bevare vores konkurrencekraft, er det vigtigt, at endnu flere i Danmark vælger at tage en uddannelse, og gerne en erhvervsuddannelse. Det er ganske enkelt vores faglærte, der bygger og vedligeholder det Danmark, vi kender. Derfor vil vi i Arbejdernes Landsbank meget gerne være med til at sætte fokus på vigtigheden af, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Vi ser vores sponsorat af Skillslandsholdet som en naturlig fortsættelse af vores engagement og interesse for erhvervsuddannelserne i Danmark”, siger Julie Kristine Strange.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Direktør i SkillsDenmark Simon Neergaard-Holm glæder sig naturligt over aftalen, og fremhæver, at man nu med Pensions Danmark og Arbejdernes Landsbank som de to hovedsponsorer står godt rustet til at kunne understøtte, at unge talenter, så de kan udfolde deres Skills i den internationale konkurrence:

Vi er derfor utroligt glade for, at Arbejdernes Landsbank i forlængelse af samarbejdet om DM i Skills også bliver en del af Skillslandsholdet. Støtten til Skillslandsholdet giver en enestående mulighed for, at lærlinge og elever kan udnytte deres potentiale fuldt ud og samtidig blive stærke rollemodeller i forhold til andre unge. Og så kan samarbejdet også være med til at sikre Danmark guld – masser af guld – til EuroSkills i Herning,” siger Simon Neergaard-Holm.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik