25. juni 2025, kl. 14:36
Med CoroMill Plura barrel lancerer Sandvik Coromant en serie, der er specialkonstrueret til profilfræsning, med op til 90 procent kortere cyklustider.
CoroMill Plura barrel tilføjes nu Coromants udvalg af pindfræserløsninger til Iso S-profilfræsning, som i forvejen omfatter blandt andet CoroMill Plura radiuspindfræsere, CoroMill Plura lollipop-fræsere og CoroMill Plura koniske radiuspindfræsere. Tilføjelsens cylinderform (barrel) og en enkelt radius og op til seks optimerede spånkanaler skaber en større kontaktradius, og gør det muligt at opnå op til 90 procent kortere cyklustider ved hjælp af det større stepover. Ud over større spånvolumen giver det samtidig også øget overfladekvalitet, fremhæver Coromant.
Selv om de cylindriske barrel-pindfræsere genererer højere kræfter, gør deres stabilitet og pålidelighed i fræseprocessen dem til det ideelle valg, når der ønskes præcis overfladekvalitet i krævende profilfræsningsopgaver, som det kendes i primært aerospaceindustrierne, understreges det videre.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Løsningerne fås i Coromants egenudviklede materialespecifikke kvaliteter, inklusive T2CH til titanlegeringer og R2AH til varmebestandige superlegeringer, der begge har producentens Zertivo 2.0 PVD-belægning. For kunder med særlige krav til størrelse og diameter kan dette værktøj leveres i en kundetilpasset version via Coromants Tailor Made-service.
I en konkret kundecase, hos en virksomhed, der fremstiller motorblisks i en inconel-kvalitet, gav bearbejdningsstrategi med CoroMill Plura barrel en reduktion af cyklustiden på over 40 procent, sammenlignet med virksomhedens eksisterende løsning, og samtidig opnåedes en 50 procent længere værktøjslevetid med en 88 minutters driftstid.
I en anden testcase, her med en titanblisk, sparede kunden over 90 minutters bearbejdningstid ved brug af det tilføjede produkt i stedet for en radiuspindfræser af konkurrerende mærke, fremhæver Coromant.