27. juni 2025, kl. 14:36
KJV A/S meddeler, at dagen nu er oprundet, hvor mangeårig salgskonsulent Hans Erik Jensen stopper i virksomheden da han har valgt at gå på pension.
Hans Erik Jensen, der har været en del af KJV i intet mindre end 38 år, har valgt at gå på pension med juni måneds afslutning. Og hans gode humør vil blive savnet på salgskontorerne i Nykøbing F., og ude ved de industrivirksomheder, hvor han har repræsenteret virksomheden igennem perioden fra sin tiltræden i 1987.
Han er oprindeligt handelsuddannet og udlært isenkræmmer, men fandt i KJV det helt rigtigt, og har igennem årene kørt mange kilometer rundt på kundebesøg i regionen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Således har han været en kapacitet for KJV, som forener et højt fagligt niveau, med et godt humør, der omfatter både kunder og kollegaer til gode.
Ved KJV-afdelingen i Nykøbing F. blev der taget pæn afsked, og der var lejlighed til at takke Hans Erik Jensen for hans hjælpsomhed og hans gode humør samt ønske ham et rigtigt godt otium.