Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Smart automation og digital integration hos Mazak i Hannover

  • ”Som en familieejet virksomhed med en stolt japansk arv har Mazak altid sat langsigtede relationer i centrum for sin tilgang. Virksomhedens ry er bygget ikke kun på innovation, men også på årtier med tillidsfulde partnerskaber med producenter verden over,” siger European Group Managing Director hos Yamazaki Mazak, Richard Smith, og fortsætter: ”Uanset om det er gennem avanceret automation, intuitiv CNC-styring, intelligente serviceprogrammer eller digital integration, er Mazak engageret i at være en pålidelig og fremsynet partner for sine kunder – i dag, i morgen og for fremtidens produktion.” På billedet: Integrex j-200 NEO, der bliver vist for første gang i Europa.

4. august 2025, kl. 15:48 

Under temaet 'Experience innovation, empower your future' vil Mazak demonstrere smart automation og digital integration som centrum for moderne produktion, når det går løs 22. til 26. september ved verdens fremmeste metalbearbejdningsmesse.


Avancerede bearbejdningsapplikationer som Additiv Manufacturing, friktionssvejsning, avanceret fem-akset bearbejdning og Gear cutting er på menuen, når japanske Mazak tager imod i Hannover.

Ønsket er at demonstere teknologier, der der udvider producentens Done-In-One-koncept med henblik på at brugerne kan opnå færre outsourcede processer, kortere leveringstider og lavere omkostninger for maskinbrugere.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Standen vil byde på i alt 20 maskiner – heraf fem produceret i Europa -  og udvalget spænder fra to-aksede drejebænke og tre-aksede vertikale bearbejdningscentre, der giver en omkostningseffektiv introduktion til Mazak-brandet, til de seneste og mest avancerede løsninger inden for Integrex Multi-Tasking og Auto Gear-teknologi.

Blandt andet præsenteres Integrex j-200 NEO – vist for første gang i Europa – der kombinerer produktivitet til kompleks produktion i små serier og stor variation (high-mix/low-volume) til en attraktiv pris fra pionererne inden for Multi-Tasking bearbejdning, fremhæves det.

På standen vil der også blive gået i dybden med procesintegration. I praksis demonstreres dette gennem en live-optimering af produktionsprocessen, hvor en CNC-maskine og en laserskæremaskine anvendes til at øge produktiviteten – samtidig med at CO2-aftryk og omkostninger pr. emne reduceres.

Et dedikeret Solutions Centre, hvor besøgende kan dykke dybere ned i producentens teknologier og services, der tilbydes ud over selve maskinen, vil også være på plads.

Her vil eksperter stå klar med rådgivning om avanceret bearbejdning, hybridteknologi, automationsløsninger, digitalisering og integrerede Smart Manufacturing-løsninger. Besøgende kan her forvente at få værdifulde indsigter i, hvordan de kan øge både produktiviteten og effektiviteten i deres egen produktion, påpeges det.

Med over 40 års udvikling vil Mazatrol-styringen blive præsenteret som en nøgleløsning, der fortsat leverer banebrydende maskinydelse med brugervenlig, dialogbaseret programmering – særligt til glæde for nye brugere.

Besøgende kan opleve live-demonstrationer og selv afprøve Quick Mazatrol, digitale opsætningsværktøjer og intelligente programmeringsfunktioner, der gør det lettere at betjene maskinerne og reducerer opstillingstiden.

Det er en hands-on zone, hvor de kan se, hvordan styringssystemet skaber praktisk værdi i den daglige produktion.

Et af højdepunkterne bliver demonstrationen af den seneste digitale software Mazatrol DX, som, ifølge producenten, kan revolutionere cyklustider og løfte produktiviteten for maskinbrugere markant.

Endelig vil der på automationssiden være 12 forskellige løsninger, der understøtter fleksibel high-mix, low-volume-produktion, på plads. Fra multi-palette og robotbaseret parts-loading, til smart værktøjshåndtering og integrerede celler, vil standen demonstrere, hvordan automation problemfrit kan integreres for at øge produktionen, mindske arbejdsbelastningen og forbedre rentabiliteten.

Mazaks tilgang til automation er klar: integration skal være enkel, skalerbar og fuldt understøttet. Hver automationsløsning er designet til at fungere i harmoni med Mazaks maskiner, hvilket gør implementeringen lettere og sikrer hurtigere resultater, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik