7. august 2025, kl. 07:46
Fire maskiner, fire særlige komponenter og et bredt udvalg af værktøjsløsninger live i aktion med spåntagning under hele messen. Det er udgangspunktet på Horn-standen, når årets store globale metalbearbejdningsbegivenhed løber af stablen 22. til 26. september i Hannover.
Tyske Horn er traditionen tro igen på plads, når det går løs ved årets EMO Hannover-messe, og denne gang med en 580 kvadratmeter stor stand.
På maskinsiden vil livebearbjedning med producenten seneste værktøjsløsninger blive foretaget på en DMU65mB, en Index G220, en Citizen L12 og en Grob G150.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
På de fire maskiner vil producenten nærmere bestemt demonstrere temaer som sletoperationer, bearbejdning af blyfrie materialer, aluminiumbearbejdning med roterende PCD-værktøjer og teknologikomponenter med talrige drejeoperationer.
Ud over live-bearbejdning præsenteres der, ifølge producenten, talrige innovationer i montrer.
Blandt dem er Mini-systemet med sintreret spånebrydergeometri, som blev afsløret for første gang under Horn Technology Days i maj 2025.
Den sintrerede I-geometri er særligt rettet mod bearbejdning af materialer med dårlige spånedannelsesegenskaber og er velegnet til blandt andet kopi- og langdrejning.
Især ved lave skæredybder i stål og rustfrit stål demonstrerer værktøjssystemet med denne geometri sine styrker i spånekontrol, hvilket resulterer i højere processtabilitet og længere værktøjslevetid.
Ved udviklingen af I-geometrien tog producenten også hensyn til bearbejdning af blyfrie materialer.
Da disse materialer vil udgøre en udfordring i fremtiden på grund af deres ringere spånedannelse, tilbyder værktøjsproducenten værktøjsplatter med små hjørneradier fra 0,05 millimeter. mm.
Hjørneradier fra 0,05 til 0,2 millimeter er tilgængelige på lager, konstateres det.
Horn repræsenteres i Danmark af JR Tool i Vejle.