Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Pålidelig emneopspænding

  • Ud over skærende værktøj, så viser CERATIZIT også sit program af ZSG 4-emneopspændingsløsninger på EMO 2025 i Hannover.

13. august 2025, kl. 08:26 

CERATIZIT's ZSG 4 er udviklet for præcision og pålidelighed i emneopspændingen, hvor løsninger findes i bredderne 80, 125 og 160 millimeter.


I moderne bearbejdning er præcis og stabil emneopspænding afgørende for proceskvalitet og effektivitet, fremhæver CERATIZIT Danmark, og gør opmærksom på moderselskabets ZSG 4, der er udviklet til at imødekomme netop disse krav

På EMO 2025-standen i Hannover, den 22. til 26. september, vil man derfor kunne opleve opspænding med ZSG 4, og ved selvsyn opleve løsningernes robusthed, brugervenlighed og fleksibilitet, fremhæver CERATIZIT Danmark, hvis team også vil være på plads på messearealet.  

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


ZSG 4 fremhæves blandt andet for den rustfrie basekonstruktion, som øger levetid og giver højere modstandsdygtighed over for køle-/smøremidler, ligesom de er med 100 procent indkapslet spindel, for at reducere vedligehold og beskytte mod forurening samt med optimeret interferenskontur, for bedre adgang også ved fem-akset bearbejdning og reduceret risiko for kollision.

Der er lasermarkeret skala for hurtig og præcis opspænding samt nemmere adgang til teknisk dokumentation, og løsningerne findes med spændekraft op til 50 kiloNewton, afhængigt af model og opspændingskonfiguration, der er tilgængelig i bredder på 80, 125 og 160 millimeter, og fuldt kompatibel med eksisterende tilbehør og opspændingssystemer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik