13. august 2025, kl. 17:14
I forbindelse med årets metalbearbejdningsmesse i Hannover, den 22. til 26. september, introduceres en særlig scene med Perspectives of Production, eller bare POP Talks, der stiller skarpt på de aktuelle trends inden for metalbearbejdning og fremstilling iøvrigt.
22. til 26. september vil der dagligt være en række præsentationer efterfulgt af diskussioner mellem internationale erhvervsledere og eksperter, der stiller skarpt på blandt andet brugen af kunstig intelligens, AI i produktionen.
Det sker ved POP Talks på den særlige EMO Innovation Stage mellem klokken 14 og 15 på hver af messens fem dage. Og blandt talerne vil være professor, dr. Patrick Glauner, AI ved TU Deggendorf, samt Maging Partner ved Skyrocket.ai, General Manager, dr. Rainer Bischoff, Intrinsic AI, Director Jörg Fenstermann, VW-fabrikken i Kassel, dr. Sebastian Schneider, som står i spidsen for området R&D Processes ved DMG Mori og dr. Dominik Rohrmus, der også er CTO ved Siemens med flere.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
"Vi bad repræsentanter for vores udstillere og de vigtigste kundebrancher samt eksperter fra erhvervslivet, videnskaben og politik, om at præsentere deres synspunkter på den fremtidige udvikling af den internationale industri," siger EMO-direktør, dr. Markus Heering, Verein Deutscher Werkzeugsmaschinenfabriken, VDW, om platformen for POP Talks.
Foredragene vil blive suppleret med præsentationer fra fremtrædende talere fra industri, forskning, politik og andre områder. Disse vil diskutere centrale fremtidige spørgsmål vedrørende produktionsteknologi i det øvrige tidsrum på scenen, der således har fuldt program i hele messeperioden, dagligt fra klokken 10 til 17.
"Vi vil præsentere en bred vifte af indhold på EMO Innovation Stage. Vi vil opfordre besøgende og udstillere til at benytte sig af tilbuddet, lade sig inspirere af deres egne produktionsfaciliteter og til at indgå i en dialog om branchens fremtid fra forskellige perspektiver," oplyser Markus Heering.