14. august 2025, kl. 07:04
I forberedelserne til EuroSkills 2025-konkurrencerne i CNC Milling henter den danske deltager, Noah Thayssen, inspiration i Abu Dhabi, hvor han sammen med instruktør Peter Weje og træner Bjarke Andersen udfører opgaver, der minder om dem, han kommer til at møde i Herning, når det går løs 9 til 13. september.
Det er under fremmede himmelstrøg, at Noah Thayssen gør de sidste forberedelser frem mod EuroSkills 2025-deltagelsen i konkurrencerne inden for CNC Milling, hvor han er Danmarks repræsentant.
Sammen med instruktør Peter Weje og træner Bjarke Andersen udfører han i Abu Dahbi p.t. opgaver, der minder om dem, han kommer til at møde i Herning, når det går løs 9 til 13. september.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Træningen i Abu Dhabi giver Noah Thayssen mulighed for at teste sine færdigheder under pres og få værdifuld feedback og erfaring, som han kan få gavn af, når det gælder de egentlige udfordringer, som interesserede vil kunne følge i MCH-Messecenter Herning, specielt i dagene 10. til 12. september, fremhæver Grundfos, som håber, at mange vil kigge forbi og heppe på Noah Thayssen.