21. august 2025, kl. 13:38
Sydkoreanske DN Solutions er på plads i hal 14 i forbindelse med årets metalbearbejdningstræf i Hannover, den 22. til 26. september. Blandt de ti opstillede CNC-løsninger vil der blandt andet være med en model, der betegnes om starten på en ny æra inden for additiv fremstilling, AM.
Med DLX-serien har sydkoreanske DN Solutions for første gang lanceret en AM-produktionsløsning, der benytter Powder Bed Fusion, PBF-metoden.
Og det sker efter producenten i sidste måned officielt indgik et samarbejde med den indiske AM-specialist og producent af 3D-metalprintere med PBF-teknologi Intech.
Med topmodellen DLX 450D er der, ifølge producenten, tale om et højtydende PBF-system med et stort arbejdsområde på 450x450x450 millimeter, udskiftelige byggecontainere og fuld DNS-integration til producenten CNC-bearbejdningsmaskiner, automatisering og software.
Ud over DLX-serien fremhæver producenten nu visning af multitaskingmaskinen DNX 2100 – nu med Siemens One-styring - og DVF 5000 2. generation med Multi AWC, der har modtaget en Red Dot Award.
Det sker i hal 14, hvor der over alle ugens dage vil være repræsentanter for den danske DN Solutions-repræsentant Duroc Machine Tool, Randers.