Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Lights Out-produktion på vej hos LHM

  • Stort set hele maskinfabrikken er nu automatiseret, og arbejder effektivt, så der kan fremstilles emner i Stubbekøbing 24/7. Her ses en af de seneste installationer fra DN Solutions med påbygget robot.

25. august 2025, kl. 06:14 

teknovationNr. 7 - 2025   Målsætningen om fuldautomatiseret fremstilling skal leves fuldt ud ved CNC-maskinerne hos Leon Hansen Maskinfabrik A/S, LHM, i Sakskøbing, hvor anvendelsen af robotteknologi og digitale tvillinger skaber basis for såkaldt Lights-Out-produktion.


Et større automatiseringsforløb er nu vel gennemført ved Leon Hansen Maskinfabrik A/S i Sakskøbing, også kaldet LHM Strates, og sideløbende er udledere af projektet sat i søen, hvor øget automatisering og digitalisering af processerne er i højsædet, fortæller CEO Rene Keilby:

”Både vi i Danmark, og kollegaerne i datterselskabet i Polen, arbejder allerede tæt sammen i et eget-udviklet produktionsstyringssystem, og de opnåede erfaringer med robotter ved CNC-maskinerne vil vi ligeledes overføre til vores polske virksomhed. I sidste ende ser jeg for mig, at vi i det overordnede planlægningssystem kan sikre fremstilling ubemandet både aften og nat, selv ned i små serier, og på tværs af de fysiske adresser, og således realisere reel Lights-out-produktion,” siger Rene Keilby til Teknovation.

Sammen med det øvrige projektteam er han godt i gang med at skabe rammerne i produktionsstyringssystemet, og bygger videre på de opnåede erfaringer fra MADE Samarbejdsprojektet omkring brugen af digitale tvillinger, som førte virksomheden sammen med ProjectBinder og italienske Unimec, i det som udviklede sig til en omfattende robotautomatisering ved CNC-bearbejdningsmaskinerne, og i nær fremtid også understøtter såvel råmaterialer som færdige emners interne transport i virksomheden med AGV’er.

I projektet indgår også digitale tvillingers, hvis simulerede aktivitet bistår planlægningen, baseret på både historiske og realtidsdata, og på den måde kan man se, hvor lang tid eksempelvis eksekvering af ordrer faktisk tager. Det skubbede også til at virksomhedens eget produktionsstyringssystem blev integreret og videreudviklet, så man nu står med både solide robotautomatiseringserfaringer såvel som med et effektivt værktøj, hvor alle er fuldt opdateret om hvad der skal ske, og hvordan opgaverne effektueres.

Når det gælder implementeringen af robotteknologien, og herunder også udviklingen af integrationen med virksomhedens planlægningssystem, er det RiAct, København, som er virksomhedens partner, understreger Rene Keilby.

Se hele online-versionen af reportagen her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik