Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

M&J viste potentialet for automatiseringsprisen

  • DIRA-medlemmerne var mødt talstærkt op til besøget hos M&J Danmark.

27. august 2025, kl. 18:42 

Onsdag tog M&J Danmark imod medlemmer fra Dansk Robot Netværk, DIRA, herunder juryen til DIRA Automatiseringsprisen 2025. Producenten af affaldsneddelere har optimeret produktionen med udviklingen af en fuldautomatiseret svejsecelle til produktionen af aksler.


Med et fuldautomatisk svejseanlæg har M&J Danmark i Horsens ikke bare effektiviseret produktionen – de har også hjemtaget underleverancer fra kinesiske leverandører.

Det kunne virksomheden torsdag, som er nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2025, præsentere over for prisjuryen samt yderligere godt 25 medlemmer af robotnetværket.

Siden 1857 har firmaet udviklet sig fra at producere damp- og dieselmotorer til at være en global aktør inden for maskiner til affaldshåndtering.

Det installerede anlæg, der er udviklet sammen med Yaskawa Danmark, kombinerer visionteknologi, induktionsvarme og robotsvejsning i en fleksibel løsning, der kan håndtere over 1.000 forskellige akselvarianter.

System gør det endvidere muligt for operatørerne brugervenligt at programmere nye varianter på få minutter, fremhæver producenten.

Gennem brugen af eksempelvis induktionsvarme er det lykkedes at reducere gasforbruget, hvilket har gjort det muligt at dokumentere 'en knivskarp CO2-reduktion' påpeges det.

Anlægget er en del af et leanoptimeret produktionsområde, som leverer komponenter til svejseanlægget, blandt andet med bearbejdsningsoperationer på to større CNC-maskiner fra det, der nu hedder DN Solutions.

Endelig er timeforbruget reduceret med 40 procent, og alle aksler til det globale marked produceres nu i Danmark - med kortere leveringstid og højere kvalitet end nogensinde før - lød konklusionen på dagen i Horsens.

Overrækkelsen af prisen, hvor de nominerede ud over M&J Danmak er Kamstrup og Linak, som besøges 17. september, sker i forbindelse med netværksmiddagen ved Hi 2025-messen den 1. oktober.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik