28. august 2025, kl. 08:18
Tyske Zoller er repræsenteret ved EuroSkills 2025, hvor blandt andet kombattanterne inden for CNC Milling vil få adgang til at forindstille og værktøjsopmåle på Zoller-udstyr i forbindelse med deres konkurrencedeltagelse. Også de besøgende kan høre nærmere og møde KJV's produktspecialist Hans Jørgen Piepgräss i Herning.
KJV og Zoller er med 9. til 13. september i MCH-Messecenter Herning, når EuroSkills 2025 samler Europas dygtigste unge fagprofessionelle, og blandt 38 forskellige fag blandt andet CNC Milling.
Zoller stiller ni styk Smile 420-forindstillingsmaskiner kombineret med producentens ZidCode QR-overførsel til maskinerne, samt 18 værkstedsvogne, til rådighed for deltagerne, så de kan arbejde med industrielt højniveauudstyr, der afspejler reelle produktionsbetingelser, og samtidig fremmer et højt teknisk niveau og erhvervslighed i konkurrencerne.
Ud over konkurrencerne, så kan også de besøgende møde Zoller, og herunder KJV's produktspecialist Hans Jørgen Piepgräss i Herning ved maskinerne, og høre nærmere om mulighederne for at anvende teknologierne i egne produktioner, oplyser den danske Zoller-repræsentant, som sammen med producenten glæder sig over at kunne supportere det store event, som ventes at blive et af de største uddannelses- og erhvervsfaglige events i Danmark nogensinde og over dagene samle op imod 100.000.