4. september 2025, kl. 17:32
Ringsted-virksomheden Michael Lundbech A/S er blevet solgt at firmagrundlæggeren til østrigske TT Medic Group.
TT Medic Group udvider nu sit europæiske netværk med det danske firma Michael Lundbech, med hovedkontor i Ringsted.
Selskabet blev grundlagt i 1999 og har specialiseret sig i løsninger til produktion af plastemner til brancher, der efterspørger et vist kvalitetsniveau, blandt andet til medicinsk udstyr.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ringsted-virksomhedens helhedsløsninger inkluderer rådgivning, værktøjsfremstilling og sprøjtestøbning under Iso 9001/13485.
"Med Michael Lundbech får vi en partner, der styrker vores profil inden for design, tooling, avancerede prototyper og medicinsk plastproduktion betydeligt," siger CEO Kurt Helletzgruber, TT Medic Group, og han suppleres af sælger, Michael Lundbech:
"Vi er meget glade for at blive en del af TT Medic Group." siger Michael Lundbech, og fortsætter:
"At blive integreret i dette stærke netværk åbner nye muligheder for os og giver vores kunder endnu mere omfattende løsninger – fra den første idé til valideret serieproduktion i Iso 7-miljøer".