11. september 2025, kl. 17:44
Det er store ord, som CERATIZIT anvender i forbindelse med præsentationen af WTX-HFDS, som producenten fremhæver redefinerer præcisionsboring.
Forud for årets EMO 2025-messe har CERATIZIT frigivet WTX-HFDS, som er et bor med 4-skærsgeometri og en belægning, der viser præcision, hastighed og standtid i top.
Den pyramideformede spids sikrer en centreringsnøjagtighed på ned til 0,03 millimeter – selv ved vanskelige indgange og skrå flader, fremhæver producenten.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Med fire skær og fire spiralformede kølekanaler opnås højere tilspænding og øget varmeafledning, og derved reducerede cyklustider og samtidig en forlængelse af værktøjets levetid, anføres det videre.
Dragonskin DPX14S-belægningen modstår temperaturer op til 1.000 grader Celsius, og sikrer øget slidstyrke, selv i krævende materialer som 42CrMo4.
I en test er opnået et overbevisende resultat med 1.000 huller på diameter 10 millimeter, 30 millimeter dybde, udført på kun 14 minutter, fremhæver CERATIZIT, der i Danmark er repræsenteret gennem CERATIZIT Scandinavia, hvis team naturligt også er på producentens stand i Hannover i dagene 22. til 26. september.