Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

CNC-fræsedeltager scorede højest på tværs af alle fag i Herning

  • Afslutningsceremonien for EuroSkills Herning 2025 lørdag den 13. september markerede kulminationen på en inspirerende konkurrenceuge i Danmark, hvor næsten 600 unge, dygtige fagfolk fra 32 europæiske lande blev hyldet for deres stræben efter excellence og mestring af erhvervsfaglige færdigheder.

15. september 2025, kl. 12:04 

597 unge professionelle fra 32 lande konkurrerede på tværs af 38 forskellige fag ved med ved sidste uges Euroskills. En deltager i CNC-fræsekonkurrencen var dog helt i top og modtog lørdag Jos de Goey Best in Europe-prisen som den højest pointscorende deltager på tværs af alle fag.


Ud over de mange medaljer, der lørdag blev uddelt til de bedst præsterende deltagere ved Euroskills 2025-arrangementet i MCH Messecenter Herning, gik en særlig pris til en deltager i CNC-fræsekonkurencen.

Den franske industritekniker og guldvinder Loris Cubizolles opnåede nemlig den højeste samlede score blandt alle 597 deltagere, fremhæver arrangørene.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Af den grund modtog han Jos de Goey Best in Europe Award - en pris der er stiftet for at minde den i 2020 - i en alder af 56 år - afdøde hollandske præsident og bestyrelsesformand for WorldSkills International, Jos de Goey.

Blandt andet var han med til at grundlægge organisationen WorldSkills Europe og tage initiativ til at oprette EuroSkills-konkurrencen.

I CNC-fræsekonkurrencen, der af Euroskills CNC Ekspert Nick Hauge blev betegnet som en af de sværeste nogensinde, tog den danske Noah Borup Thayssen en Medal of Excellence.

Blandt alle lande blev Frankrig i år den mest dekorerede nation med i alt 17 guld-, sølv- og bronzemedaljer, hvoraf syv var guldmedaljer. Tyskland tog også syv guldmedaljer og sluttede med det næsthøjeste antal medaljer – i alt 15.

Danmark, Østrig, Schweiz og Ungarn leverede også stærke præstationer med flere podiepladser, konstaterer årets arrangører fra organisationen EuroSkills 2025 I/S.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik