16. september 2025, kl. 21:02
Ved SP Industry ApS' spåntagende afdeling i Fredericia har man aktuelt valgt at investere i en CMZ TA-20-YS-640 med kortstanglader. Maskinen er udset til at blive et centralt led i at ændre setup'et, så emner fremover kan færdiggøres i én opspænding i stedet for tre, og derved reducere både gennemløbstiden og øge præcisionen.
Da CMZ Danmark A/S, Vejle, kan trække på moderselskabets lagre, så er vejen fra idé til ordre kort. Det har SP Industry aktuelt benyttet sig af, og bestilt en TA-20-YS-640, i bestræbelserne på at insource serier med højere volumen og samtidig tilbyde mere komplekse CNC-drejeopgaver, der kan afsluttes i én opspænding.
Den valgte models revolver er med 15 værktøjspladser (N-55), og kan bearbejde stangmateriale op til diameter 65 millimeter, mens subspindel muliggør færdigbearbejdning i én opspænding.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Andre data er Y-akse med plus 70/minus 50 millimeter vandring, en solid box-vangekonstruktion med håndskrabede vanger, integrerede M-drev, der sikrer 12.000 omdrejninger/minuttet, 11,3 kiloWatt og 75 Newtonmeter, oliekølet højtrykskølevand 6/15 bar med filter og rensesystem såvel som værktøjsopmåling, pneumatisk emneudkaster til emner op til 220 millimeter og 8 kilogram,, levetids- og belastningsovervågning og sideudgangs-spåntransportør samt interface til kortstangslader.
Maskinen er allerede på samlebåndet ved CMZ i Spanien, og forventes afsendt i starten af oktober. Ved installationen udskiftes en eksisterende CNC-drejebænk og en fræser for at gøre plads til løsningen i SP Industrys afdeling i Fredericia.
“Vi ser frem til et tæt samarbejde og til at levere en løsning, der kan optimere SP Industrys produktionsflow i mange år fremover,” udtaler Nicolaj Søndergaard, CMZ Danmark, og understreger, at der er flere CMZ-maskiner på lageret i Spanien, så de ligeledes kan stå klar om få uger hos danske metalvirksomheder.