Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

DMG MORI-premiere på næste generation automatisering

  • Matris WPH tilbyder høj produktivitet og stor fleksibilitet til understøttelse af produktion med varierende sammensætning og volumen, hvilket bidrager til strømlinede processer for kunderne, fremhæver DMG MORI.

18. september 2025, kl. 14:38 

teknovationVideo  DMG MORI har udviklet det, virksomheden betegner som den næste generation af automatiseringssystemer til fleksibel håndtering af emner og palletter med en aktuel generation af producentens Matris-system, døbt WPH. Løsningen får messedebut i Hannover 22. til 26. september.


I de senere år har stigningen i produktion med stor variation og små volumener i høj grad fremmet procesintegration og automatisering.

Imidlertid udgør små seriestørrelser og hyppige skift af opspændingsløsninger en udfordring for langvarig ubemandet produktion af flere typer emner.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ifølge DMG MORI adresserer det nyudviklede automatiseringspakkesystem Matris WPH de nævnte udfordringer ved at kombinere automatiseret håndtering af emner og palletter i ét enkelt system til fleksibel produktion.

Industrirobotten i systemet fås i to varianter: Martris WPH 70 med en maksimal nyttelast på 70 kilogram og Matris WPH 210 med en maksimal nyttelast på 210 kilogram. Og det styres med en DMG MORI Automation Controller ved siden af skuffelageret, der tilbyder en intuitiv brugergrænseflade til robotdrift uden kode og kontrol af driftsstatus, påpeges det.

Derudover er løsningen udstyret med bevægelige opbevaringshylder til forskellige typer fiksturer, en brugbar opsætningsstation og et skuffelager med større kapacitet.

Takket være det smarte systemdesign og brugen af automatisk robotindlæring ved hjælp af berøringsprober kan kunderne se frem til en hurtig systemopstart og en halvering af tiden i forhold til tidligere Matris-modeller, fremhæves det.

DMG MORI udstiller systemet på EMO Hannover 2025-messen og det er muligt at tilgå yderligere information i producentens produktkatalog og EMO 2025 digital twin showroom.

Se en kort introduktion til systemet her:


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik